Malene Hammershøj

"Jeg har arvet glæden ved oliemalingen, terpentinen og lindoliefernis"

Malene Hammershøj i sit hjem i Bogense

Jeg har hovedet fuld af malerier, når ikke lige de er forsvundet

Jeg bruger ikke at lave skitser mv. Jeg ser farver og landskaber, som sætter sig fast, og dem bruger jeg løs af. Jeg kan blive voldsomt begejstret for en komposition eller en farve, som så bliver fremherskende i mine værker for en periode.

Når jeg så er blevet god, til det jeg laver, må jeg videre – længere ud hvor jeg ikke helt kan bunde. Så knokler jeg løs med at blive god til det, jeg nu har bevæget mig ud i. Jeg er aldrig overbevist om, at jeg er god nok.

Jeg håber aldrig at opnå at være helt tilfreds med mine værker, for så tror jeg, at jeg holder op med at male…

Atelier og oliemaling

“Jeg går i gang med at svine lærredet til og komponerer løs, og efterhånden viser der sig en eller anden vej”

Jeg tager ikke stilling til motiver mv. på forhånd. Jeg går i gang med at svine lærredet til og komponerer løs, og efterhånden viser der sig en eller anden vej, som jeg så følger. Det lyder som noget rod, det er det til tider også, men det ender stort set altid med et maleri.

Jeg har arvet glæden ved oliemalingen terpentinen og lindoliefernis. Jeg har forsøgt mig med akryl, men det vil slet ikke samarbejde med mig. Jeg ved godt, at terpentin ikke er sundt, men for mig er det uundværligt. Jeg er afhængig af de nordiske farver og vildskaben i det nordiske landskab. Det er min grundinspiration – derudfra abstraherer jeg på livet løs.

Læs med i bloggen