Malene HammershøjKunstmaler

Jeg har altid malet lidt, men har aldrig regnet med at skulle være maler. Der har været forventninger om, at da min far jo var kunstner, måtte jeg da også have evner. Denne forventning gjorde, at jeg nægtede at kunne male. Som enhver sund teenager var jeg overbevist om, at jeg i hvert fald ikke skulle det samme som mine forældre. Det gik heldigvis over, og omkring 2003 tog det for alvor fat. Jeg og min lille familie flyttede ind hos mine forælde i rådhuset, og jeg fik lov at benytte atelieret om natten, hvor min far ikke var der. Så jeg malede om natten og arbejdede som socialrådgiver om dagen. Som tiden gik, begyndte jeg at udstille mine malerier rundt omkring, og efter et par år uden galleri var jeg så heldig at få en samarbejdsaftale med Gallerie Rasmus. Det gjorde, at salget steg og jeg fik travlt. Så jeg besluttede, at springe ud som selvstændig kunstmaler og det er jeg stadig.

Jeg maler om natten

Jeg maler om natten i mit atelier, som er den gamle byrådssal. Natten giver mig ro og mulighed for at fordybe mig. Jeg er et nysgerrigt menneske, og skal derfor bruge nattens ro og mørke for at kunne give slip og lade mig opsluge.

Jeg tager ikke stilling til motiver mv. på forhånd. Jeg går i gang med at svine lærredet til og komponerer løs, og efterhånden viser der sig en eller anden vej, som jeg så følger. Det lyder som noget rod, det er det til tider også, men det ender stort set altid med et maleri. Jeg har arvet glæden ved oliemalingen terpentinen og lindoliefernis.  Jeg har forsøgt mig med akryl, men det vil slet ikke samarbejde med mig. Jeg ved godt, at terpentin ikke er sundt, men for mig er det uundværligt. Jeg er afhængig af de nordiske farver og vildskaben i det nordiske landskab. Det er min grundinspiration – derudfra abstraherer jeg på livet løs.
Jeg har hovedet fuld af malerier, når ikke lige de er forsvundet. Jeg bruger ikke at lave skitser mv. Jeg ser farver og landskaber, som sætter sig fast, og dem bruger jeg løs af.  Jeg kan blive voldsomt begejstret for en komposition eller en farve, som så bliver fremherskende i mine værker for en periode. Når jeg så er blevet god, til det jeg laver, må jeg videre – længere ud hvor jeg ikke helt kan bunde. Så knokler jeg løs med at blive god til det, jeg nu har bevæget mig ud i. Jeg er aldrig overbevist om, at jeg er god nok. Jeg håber aldrig at opnå at være helt tilfreds med mine værker, for så tror jeg, at jeg holder op med at male…

– Malene Hammershøj

Udgivet først hos Belle Art Gallery