Kunstner Frank Hammershøj

Min far Frank blev født d. 27. november 1940 i Assens. Han levede et kreativt liv som kunstmaler og billedkunstner indtil han gik bort d. 6. juli 2013 og er begravet i Bogense – tæt på det hjem vi delte som familie.

Far blev ofte betegnet som autodidakt kunstner – og det var han også. I 1965 modtog han I.W. Larsens Legat for hans arbejde og senere blev hans værker en del af den faste udstilling på Fyns Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum. Det er også min far Frank Hammershøj der har udsmykket Vollsmose Kirke, altertavlen i Guldbjerg Kirke, Fynsværket, 4. Maj Kollegiet i Odense, samt både Bogense Skole og Aarup Skole. Far var medlem af kunstnergruppen Kontrast fra ’88 til ’95 og siden ’97 var han medlem af Kunstnersamfundet.

Far er ofte betegnet som autodidakt kunstner – og det var han også.

Kunstner Frank Hammershøj som ung

Kongeligt besøg

Min fars kunst rakte udenfor fynske grænser – ja faktisk også udenfor Danmarks. Har var nemlig også repræsenteret ved Det Kongelige Teater, den danske ambassade i Cairo, samt ved det danske kongehus. I 2002 besøgte Dronning Margrethe Bogense og ikke mindst min far. Han gav hende et billede af Bogense by med titlen ‘Hr. Oluf’, som han naturligvis selv havde malet.

Bog

Først nu forstår jeg ingenting!

- En biografi om min far - den nordfynske malerkunstner Frank Hammershøjs liv og værker, som er udgivet af Per Nielsen.

"En sikker præsentation af Frank, der med sine malerier fra atelieret og hjemmet på Bogense gamle Rådhus er blevet populær og efterspurgt kunstner i det ganske land"

Find den her
Frank Hammershøj biografi
Frank Hammershøj bog
Bog

Skal det være så blåt?

- En bog om Frank Hammershøj
af Peter Rasmus Linds

"Gennem egne dagbogsblade og erindringer, gengivelser af værker samt korte tekster skrevet af familie og andre der kender ham, tegnes et portræt af maleren Frank Hammershøj"

Find den her

Skal det være så blåt?

Uddrag fra Peter Rasmus Linds indledning til bogen ’’Skal det være så blåt’’ om Frank Hammershøj.

“… Her står vi med en kunstner, der har været med så længe, at man skulle tro at ’’nye værker’’ var led i terapi på et alderdomshjem eller lignende – og så er han kun 63 og kunstnerisk på sit højeste nogensinde. Kunstnerkolleger og kunstelskere på Fyn har været klar over dette genis eksistens i mange år – men først inden for de senere år har man virkelig fået øjnene op for Frank Hammershøjs kvaliteter andre steder… Frank Hammershøj maler billeder, ganske enkelt fordi han ikke kan lade være, og det synes jeg er noget af det mest legale. (…) Frank Hammershøj maler hver dag uden at tænke på , om han skal udstille eller ej. Han tænker ikke på, om der er en øjeblikkelig trend indenfor maleri eller ej. Hans maleri vil altid være moderne, hans maleri vil altid være langtidsholdbart. Frank Hammershøj lader de enkelte værker tale for sig selv, han maler hvad der i øjeblikket interesserer ham/ optager ham. Det kan være lysets indfald på flygelet i hjørnet af atelieret, træhesten i vinduet, et afsnit fra en af de islandske sagaer, et stykke musik eller et rejsebillede…”

NOVEMBER

Denne kile af hvidhed

Af himmel, af luft
Og af farve.
Denne formiddags mildhed
Med duft af våd jord.
Denne blå sang
Der fylder mit indre
Som disen fylder haven.
Den vil jeg male,
Men jeg kan ikke.

– Digt af Frank Hammerhøj
Frank Hammershøj Fynsk kunstner

Kunstnerprofil

Hvis man skal beskrive Frank Hammershøj så er det nok mest rigtigt, at kalde ham en lidenskabelig maler. Han har et nært og personligt forhold til lærredets udvikling, og han må med sine egne ord kunne huske tingene, lys og mørke og de steder, han forsøger at skildre, som netop billeder. Maleriet er som fotografiet en slags ekstern hukommelse – et sted hvor det, man har oplevet, er blevet gemt. Frank Hammershøjs mange malerier rundt om i hjem og erhverv er derfor en lang række små hukommelsesklumper, der fortæller om et aktiv kunstnerisk liv, hvor oplevelser og stemninger på klassisk ekspressionistisk vis er blevet omsat til billeder af noget, der var, men altså ikke tingene eller oplevelsen selv.

Læs hele Franks kunstnerprofil her.

Profilen er skrevet af Belle Art Gallery.

Oliemaling i årene

Vilhelm Hammershøi var min fars mormors fætter

Vidste du at min og min fars glæde for oliemalingen teknisk set går helt tilbage til 1800 tallet? I 1864 blev Vilhelm Hammershøi født og også hans storebror Svend var maler – dog aldrig så anerkendt for sine værker som sin lillebror. Vilhelms malerstil var impressionistisk og graduerende fra mørke toner mod lyse. Han er særligt berømt for sine malerier af stuer. Om dette sagde han i et interview i 1907: “Jeg har altid syntes, der var saadan en Skønhed over saadan en Stue, selv om der ikke var nogen Mennesker i den, maaske netop, naar der ingen var.

Rent personligt holder jeg af det Gamle, af gamle Boliger, gamle Møbler, af den ganske særegne Stemning som hviler over alt dette.

– Citat af Vilhelm Hammershøi til “Hjemmet” i 1909
Vilhelm Hammershøj - Ida i den hvide stol

Hammershøi modtog både national og international anerkendelse og hans værker går i dag for mangecifrede beløber. Vilhelm døde i 1916.

Læs mere