
Mit hjem
Mit atelier og showroom
Der er højt til loftet i mit kunstnerhjem i Bogense. Det skal der være, for her skal jeg udfolde mig på mine lærreder. Det kræver plads, oliemalingpletter og frihed til fordybelse.
Velkommen!
Atelieret er mit frirum
Her i mit barndomshjem maler jeg om natten. Det var her i dette rum i Bogenses gamle rådhus at min far lærte mig om billedkunstens verden og nu sidder jeg så her – i den gamle byrådssal og maler.


Frisk sending lærreder
Jeg bestiller mine lærreder hos Billedmontøren. Sådan ser det ud når de lander i mit allerede godt opfyldte atelier. Er det ikke et dejligt syn? Nu skal der arbejdes.
Rundvisning i mit atelier
Belle Art har været på besøg og tager dig med på tur i denne lille video. Kom indenfor i mit atelier - det samme værelse som min far engang malede i da han boede her i mit barndomshjem.

Oplev mine værker i mit showroom
Jeg har skabt mit eget lille galleri på min privatadresse i Bogense. Det synes jeg er dejligt, for det er her i mit hjem at værkerne bliver til. På den måde flyver mine små fugle ikke langt fra reden fra start, men kan putte sig lidt mens mine gæster kigger på.
Eget galleri i barndomshjemmet
Mit showroom bærer præg af husets historie. Her er gamle artefakter – levn fra et generationshjem med dybe rødder 50 år tilbage i tiden.

Kom indenfor i mit showroom

Vil du på besøg i mit showroom i Bogense?
Du skal være så hjerteligt velkommen! Jeg holder åbent på udvalgte datoer og som ofte kan du gøre dig en god oplevelse når jeg lægger mine åbningsdage på byens mærkedage, som fx til årets Rosenfestival osv. Hold øje med mine åbningsdage på Facebook eller send mig en mail med forespørgsel om besøg. Jeg glæder mig til at se dig i det gamle rådhus i Bogense.
