Udstillinger & presse
Følg med her på siden og se hvad der sker her hos mig, samt hvor og hvornår jeg udstiller og læs hvad pressen skriver om min kunstneriske rejse.
At sætte Malene Hammershøj i bås er ikke nemt. På mange måder er hendes værker abstrakte, men samtidig er de naturalistiske. Hun er også lidt af en kolorist, men alt for nedtonet til at indgå i begrebet. Så helt sin egen med de mange forgreninger og fugle.Lise Barsøe, Kunstavisen


Velkommen til mit atelier og B&B i Bogense
Der er højt til loftet i mit dejlige hjem i Bogense, som var byens rådhus fra 1847 til 1921. Rådhuset blev indviet den 13. september 1847 med deltagelse af kong Chr. VIII og kronprins Frederik – senere kong Frederik VII. Huset gemmer på en fantastisk spændende historie og er også mit barndomshjem. I dag huser rådhuset ikke kun mig og min familie, men også mit atelier, samt vores nyligt renoverede Bed&Breakfast. Lær’ mere om disse idylliske omgivelser og find ud af om det er her du og din familie skal holde jeres næste skønne byferie.
Bed and breakfast i Bogense
Bo hos Hammershøj
Føl dig hjemme i vores Bed&Breakfast i Bogense. Vores BnB er til dig der ønsker at opleve en af Fyns skønneste havnebyer, Bogense. En by der summer af liv og hvor du har strand og natur lige rundt om hjørnet.

Malene Hammershøj
"Jeg har hovedet fuld af malerier, når ikke lige de er forsvundet"
Jeg håber aldrig at opnå at være helt tilfreds med mine værker, for så tror jeg, at jeg holder op med at male…"


Hammershøj i generationer
Kunstnerslægt
med oliemaling i årerne
Malene er datter af den populære kunstner Frank Hammershøj (1940-2013), men vidste du, at slægten også spores tilbage til Vilhelm Hammershøi (1864-1916)?